Jobfabrik for ældre slår rekorder - skaber job i hundredevis
Det virker næsten naturstridigt. At det kan lade sig gøre at finde i hundredvis af nye arbejdspladser til ledige seniorer i en tid, hvor job til ældre lønmodtagere ikke ligefrem hænger på træerne.
Senior Erhverv hedder netværket, der, som tidligere omtalt i Politiken, tæller en broget skare af jobsøgende danskere over 50 år, der rejser rundt som missionærer, typisk to og to, fra virksomhed til virksomhed, for at finde fast arbejde til netværkets medlemmer.
Nyt rekordår for seniorjob
Sidste år lykkedes det netværkets 24 afdelinger, at finde ’rigtige’ arbejdspladser til godt 700 af de i alt 16-1700 medlemmer. Og det bliver endnu vildere i år, lover netværkets landskoordinator, Bert van Malkenhorst:
»Der bliver skabt arbejdspladser over hele landet og vi regner med at have fundet over 800 nye job til vores ledige seniorer inden 2015 løber ud. I de første måneder af 2015 er der på landsplan fundet 227 arbejdspladser, så det tegner til at blive et nyt rekordår«, siger han.
Alene i Senior Erhverv Hovedstaden er 40 af de cirka 200 medlemmer kommet i arbejde i første kvartal af 2015. Dermed er 20 procent af medlemmerne i hovedstaden kommet i job på bare tre måneder.
Alder blokerer vejen til et nyt job
En af dem er 61-årige Jan Sigvardsen. I december blev han ansat i et et-årigt barselsvikariet som HR-koordinator i Danmarks Apotekerforening.
»Jeg arbejdede som HR-projektleder i Banedanmark, men projektet løb ud sidste efterår. Og så gik jeg i gang med at søge nyt arbejde, overbevist om mine egne kvaliteter. Men det var godt nok op ad bakke. Og på mig virkede det som om alderen i sig selv gjorde det svært«.
»Kom jeg til samtale, skulle jeg redegøre for, hvornår jeg havde tænkt mig at gå på efterløn, hvor længe jeg selv regnede med at jeg kunne passe jobbet, og om man nu kunne gå ud fra, at jeg ville blive i jobbet i to eller tre år«, fortæller Jan Sigvardsen.
Han nåede at søge i omegnen af 40 stillinger, inden han fik kontakt med Senior Erhverv Hovedstaden efter at have læst om netværkets imponerende resultater.
Apotekerforening hyrer tre seniorer
Også Apotekerforeningen havde hørt om Senior Erhverv, og kontaktede derfor selv netværket op mod jul sidste år:
»På HR-området er erfaring helt afgørende, og man kan ikke bruge fire måneder på at sætte sig ind i funktionen, når vikariatet, trods alt, kun løber et år. Derfor kontaktede vi netværkets landskoordinator, og meget hurtigt efter modtog vi nogle solide CV’er og nogle ansøgninger, som også var ret velskrevne. For det her er jo mennesker med masser af rutine og erfaring. Og derfor kunne vi ret hurtigt hente Jan ind til vores store tilfredshed«, siger Apotekerforeningens økonomidirektør, Brian Frisendahl.
Han var så tilfreds med løsningen, at han også brugte netværket, da Apotekerforeningen senere stod og manglede en tilkaldevikar til receptionen og en bogholder, der skulle arbejde 15 timer om ugen.
LÆS OGSÅ Ledige ældre banker chefdøre ind
»I virkeligheden er jeg ikke så glad for at du skriver det her, for så finder de andre virksomheder også ud af, at der er denne her mulighed«, griner Brian Frisendahl og tilføjer:
»Vi er lige glade med alderen, det her handler om, hvad der er bedst for virksomheden i hver enkelt situation, og her gav det rigtig god mening at ansætte seniorer«.
Senior Erhverv begyndte som en række små lokale netværk, hvor ledige seniorer delte frustrationen over at være arbejdsløse.
Ros og penge fra ministeren
Men i stedet for at sidde hjemme og surmule begyndte de at bruge hinanden i et netværk, der stille og roligt bredte sig ud over landet, og som nu bliver bakket op af statslige satspuljemidler. De penge er givet godt ud, fastslog beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) overfor Politiken i november.
»Jeg er dybt imponeret. Her kan man virkelig tale om, at vi får noget for skattekronerne, og det, vi ved, er jo, at hvis man først ryger ud af arbejdsmarkedet i en moden alder, er det uhyggelig svært at komme tilbage. Derfor er det her arbejde uvurderligt«, sagde ministeren.
For Jan Sigvardsen har uroen meldt sig. Vikariatet udløber til jul, og hvad så?
»Så er det ud i marken igen. Men jeg tænker; kan det lade sig gøre en gang, kan det nok også lade sig gøre en gang til«.